Familiefoto

Mærkedage såvel som hverdagslivet bør hyldes og huskes tilbage på med smukke minder – og med jævnlige fotograferinger kan I følge med i familiens udvikling og historie, og netop huske tilbage på den tid, der var.

Ligegyldigt om I er til kreative, utraditionelle billeder eller et mere klassisk gruppebillede, står jeg klar til at guide jer med hensyn til stil og poseringer, og selvfølgelig det mere praktiske som billedstørrelse og printtype.

Når familien endelig er samlet, bør I desuden overveje om der i samme omgang skal tages søskendebilleder, billeder af bedsteforældrene, fætter/kusine billeder, eller en helt fjerde konstellation. Disse optagelser laves til en særligt god pris, når nu vi allerede er i gang.

 

 Tøjvalg:

Undgå overdele med kraftig skrift, mønstre, tern, tynde striber, store logoer og figurer.

  • Aftal med familien om I vil holde tøjet i lyse eller mørke toner.
  • Skal billedet være i farver? Så snak sammen om farvevalg, så tøjet ikke stjæler opmærksomheden. Det er som regel en god ide at have underdele på i den mørke ende af farveskalaen.
  • Vælg tøj som du er tilpas i, og som ikke strammer, hvis du skal sidde ned.
  • Korte shorts eller nederdele er sjældent en god ide, da billedet vil virke ’bart’, når det ikke længere er sommer, eller hvis resten af familien er mere dækket til.

Barnets første år

Der er ikke meget, der så livsbekræftende som når familien bliver et medlem rigere. Det første år går hurtigt, og inden man har set sig om, er det gået. Stop tiden og fastfrys momenter af barnets udvikling – det nyfødte udtryk, det første smil, når baby kan ligge på maven og måske endda selv stå op på 1-års billedet. Alle sammen fantastiske minder, der kun bliver mere værd, som tiden går.
I kan vælge at få taget måneds- eller kvartalsbilleder alt efter jeres behov. Jeg har masser af rekvisitter, tæpper og baggrunde til denne type billeder, men I er altid velkomne til at tage eget legetøj og favoritting med til fotograferingen

Profilbillede

Et godt erhvervsportræt sender et signal om seriøsitet og engagement, og bør bestemt ikke undervurderes. Dit profilbillede skal vise dig fra din bedste side, og bør ikke mindst passe til det medie, det skal bruges i – ligegyldigt om det er på LinkedIn, en årsrapport, jobansøgning, Facebook eller måske en dating side.
Jeg tilbyder fotografering i mit atelier eller on location enten i det fri eller i dit arbejdsmiljø.

Ønsker I en firmaordning med personalefotografering laver jeg gerne et set-up der masse til jeres virksomhed.

 

Nyfødt

Newborn fotografering. Nyfødt fotografering. Kært barn har mange navne.  Ved denne type fotograferinger må Baby max være 10 dage gammel. Her sover de stadig tungt og der kan laves smukke og fredfyldte billeder af jeres lille guldklump.

Jeg afsætter et par timer til sådan en fotografering, så er der god tid til at nurse jeres lille ny og få ham/hende til at sove godt og vi kan dermed skabe unikke billeder i det opvarmet atelier. Forsøg at holde baby vågen en times tid inden i kommer. For at undgå trykmærker efter ble og tøj, sørg for at dette sidder løst på baby op til fotografering.

I vælge denne type fotografering hvis det SKAL være billeder af baby sovende. Denne fotografering er også velegnet til hvis I også ønsker billeder af fødder og hænder. Må baby gerne være vågen kan i måske “nøjes” med en almindelig fotografering hvor selve fotosession er kortere. Kontakt mig endelig for at hører mere om de forskellige muligheder. Newborn fotografering 1295,- excl. billeder. Babyfotografering fra 550,- excl. billeder

Gravid fotografering

Tiden som gravid er både enestående og fascinerende. Det er fantastisk at opleve maven, der udvikler sig og vokser i takt med, at ventetiden syntes længere og længere. Ingen maver er ens, og så snart baby er i dine arme, har du glemt hvordan kroppen tilpassede sig det lille menneske, og lod det spire og gro. Forevig tiden mens du kan.
Det er optimalt at tage billederne 4-6 uger inden termin. Sørg for at gå i løst tøj i nogle timer op til fotograferingen, så du ikke har elastikmærker på huden.
I forhold til stil og udtryk i billederne, er der mange muligheder; det kan være i undertøj, tætsiddende tøj, en kjole, eller måske bukser, en stram top og en løs skjorte, så maven kan stikke frem? Jeg har desuden forskellige skørter, som kan kombineres med dine egne toppe. Du er altid velkommen til at kontakte mig inden fotograferingen, hvis du er i tvivl eller bare vil vide mere.

Konfirmationsbilleder

De smukke unge mennesker, nu er de blevet voksne… I hvert fald næsten. Konfirmationsdagen er en milepæl, og en stor dag for jeres unge barn. Flot i tøjet og håret er sat – det bliver altid nogle skønne billeder, når humøret er højt og festen lige rundt om hjørnet.
Vi mødes inden dagen, hvor vi kan få en snak om muligheder og stilarter. På den måde sikrer vi bedst, at den unges personlighed skinner igennem på billederne. Fotograferingen kan både foregå on location eller i mit atelier. Overvej desuden om der ved samme lejlighed skal tages familiebilleder eller søskende portrætter. Der er også mulighed for at splitte fotograferingen over to dage, hvis I også ønsker billeder af konfirmanden i blå mandags tøjet.

Bryllupsfotografering

Jeg har igennem mine mange år som fotograf, fotograferet hundredevis af brudepar, og det er en stor fornøjelse hver gang. Det er sådan en fantastisk og lykkelig dag, og jeg holder af at være med til at fange minder, der kan vare hele livet.
Det er vigtigt for mig at mødes med jer inden den store dag, så vi kan planlægge forløbet ud fra de ønsker og forventninger, I måtte have. I min prisliste har jeg nogle bryllupspakker, som kan ændres og tilpasses jer – eller måske I ønsker noget helt andet? I så fald finder vi frem til den helt rigtige løsning.

Boudoir/Nude fotografering

Alle kroppe er smukke, men for mange er det alligevel grænseoverskridende at få taget boudiorbilleder for første gang – min erfaring siger dog, at der ikke går længe før du føler dig helt tryg i situationen. Vi taler først om, hvilken type billeder, du ønsker og hvad de skal bruges til. Måske du skal giftes, og vil give en personlig morgengave? Måske er de til dig selv, og for at give dig selv en ny oplevelse? Jeg guider dig igennem hele fotograferingen, så du ikke er i tvivl om, hvordan du skal posere. Gå i løst tøj op til fotograferingen, så du ikke har mærker i huden. Medbring eventuelt undertøj, sko, smukker, måske din kærestes skjorte – eller det, du synes.
Du er velkommen til at kigge ind til mig først, så vi lige har mødt hinanden, og så du kan se dig omkring i studiet.